Ungdomsafslutning

Den 20. april holdt ungdomsafdeling i ASG Volley sæsonafslutning.
Det har været en helt forrygende sæson. Masser af aktive spillere, og endda flere helt nye. Det tegner godt for fremtiden.
Udover motionsstævnerne har holdene deltaget i følgende stævner: Rema 1000 cup i Slagelse, Grand Prix på hjemmebane i november, Pokalfestival i Herning, DHV-cup i Odense, Grand Prix i Rosenlund og her til sidst i Rødovre. Det har givet en del udgifter, men tilskud fra ASGs venner og ASGs rejsekasse har holdt det nede.
ASG Volley var storleverandør af spillere til årets skolevolley. Både drengene og pigerne fra Kongeskærskolen vandt kvalifikationsstævnet her på Bornholm, og fra finalestævnet i Kolding kom drengene hjem med bronze og pigerne med GULD.
Vi er otte trænere i ASG Volley, og vi synes alle, at det er en fornøjelse at træne de unge mennesker.