Klatring i ASG

Bouldering

Udfordr dig selv – Prøv klatring for begyndere og øvede

ASG Klatring er en boulderklub, hvor vi klatrer på væggen uden reb, men med tykke madrasser til at lande på. Klatring er for alle niveauer – fra nysgerrige begyndere til dem, der har prøvet det før – og alle får mulighed for at udfordre sig selv i deres eget tempo.

Vi har 16,5 meter væg med ruter i lettere graderinger, inklusiv et moonboard (systemboard) til de mere øvede klatrere. Om sommeren tager vi somme tider udendørs med bouldermadrasser, eller klatrer på reb.

Priser:

800 kr. for årskontingent, senior (18+)

500 kr. for årskontingent, junior (10-17)

50 kr. for dagsbillet.

Hvem kan være med?

Børn & Unge
(8 – 18 år)

Her leger vi os ind i teknikken, lærer at bruge grebene og opbygger mod, balance og selvtillid.

Voksne
(Over 18 år)

Her arbejder vi med bevægelse, styrke og koordinering, samtidig med at fællesskab og sikkerhed er i fokus.

Nybegyndere og let øvede

For alle, der gerne vil prøve klatring eller bygge videre på tidligere erfaringer.

Hold dig opdateret med ASG’s kalender vedrørende klatring

Her kan du følge alle klatreaktiviteter – træninger, teknikdage, åbne vægdage og sociale arrangementer i hallen.

OBS: Bemærk at vi har en FB gruppe hvor nyheder, afvigelser og ændringer i klatre tiderne og andet bliver annonceret.

  • 24. – 31. december – Vi holder ikke julelukket, så kom glad!

Nyheder & artikler vedrørende klatring:

Hold dig opdateret med, hvad der sker.

Her kan du læse de seneste nyheder, artikler og historier. Vi deler alt fra kommende arrangementer og vigtige informationer til spændende indblik.

Der er endnu ikke nogle aktuelle nyheder eller artikler.

Træningstider

Alle (+8 år – )

  • Onsdag: 20:00 – 22:00

  • Fredag: 16:00 – 18:00
  • Søndag: 11:00 – 13:00
  • Maria Larsen

Trænere:

Maria Larsen

Afdelingsformand – Klatring

Rasmus Pørksen

Suppleant – Klatring

Jakob Beier Lund

Suppleant – Klatring

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

ASG tilbyder bouldering, hvor man klatrer op til ca. 4,5 meters højde uden reb og seler. Man lander på tykke madrasser, hvilket gør det sikkert og nemt at komme i gang for alle.
Ja! Uanset om du er helt ny eller erfaren klatrer, er du velkommen. Træningen tilpasses niveau, og du bestemmer selv, hvor meget du vil udfordre dig.
Du skal kun bruge klatresko og evt. kalk til hænderne.
Bemærk: Der må kun bruges flydende kalk.
ASG har lånesko i flere størrelser – især til børn.
Nej. Bouldering er en individuel sport, så du kan altid klatre – også selvom din klatre-buddy ikke er med. Du kan klatre alene, i dit eget tempo, og stadig være en del af fællesskabet.
ASG’s boulderanlæg er 16,5 meter bredt og inkluderer blandt andet et moonboard, som giver ekstra tekniske udfordringer.