Annika Kristine Kjær til Årets ASG’er 2024

Vi er stolte af at kunne tildele Annika denne hæder som Årets ASG’er.

Annika er et aktivt medlem af ASG og engagerer sig både i CrossGym samt på Håndbold Mix Senior. Hun trådte til, da håndbolden havde brug for ekstra hænder, og siden har hun ydet en stor og vedvarende indsats.

Annika går til sine opgaver med stor energi og glæde. Hun bidrager aktivt til træningen og håndboldstævnerne for børneholdene, hvor hendes gode humør, engagement og gåpåmod smitter af på både spillere, forældre og trænere.

Der findes ikke udfordringer, men muligheder og løsninger i Annikas verden – til stor gavn for alle omkring hende.

Annika – tak for dig og dit engagement i ASG.

Du er en rigtig ASG’er!

TAK!!!